You are currently viewing Sådan indretter du med moderne malerier

Sådan indretter du med moderne malerier

  • Post author:
  • Post category:Diverse

Det er ofte kvinden der er drivkraften, når boligen skal indrettes. Der er fokus på farver og detaljer, så hjemmet bliver både hyggeligt og pænt. Moderne malerier er med til at skabe stemning og stil. Det er her at valget kan få dit hjem til at skille sig ud og blive super personligt.

Når du skal vælge moderne kunst til hjemmet

Igennem tiden har kunsten haft nogle meget markante retninger fra impressionisme og ekspressionisme, til kubisme, og i Danmark har Cobra-stilen været meget populær i mange år. Det var ligesom indbegrebet af den gode smag at have et Cobra-maleri hængende i stuen. Når det kommer til kunsten i dag, er det blevet meget mere fragmenteret. Det moderne maleri stikker i dag i alle retninger. Der er ikke rigtigt og forkert, og der er ikke en bestemt stil, der dominerer kunstbilledet.

Der går selvfølgelig stadig mode i kunsten, og i maleriet vil du også kunne se, når en farve bliver populær i boligindretningen. Kunstnere bliver også påvirket af moden. Det gør også, at hvis du falder for en bestemt retning i indretningen, så er det nemmere at finde et maleri, der passer ind i stilen. Man kan sige, at en kunstner ofte har en meget genkendelig kunstnerisk stil og streg, men farvevalget vil ofte være påvirket af modens strømninger.

Hvordan vælger du det helt rigtige maleri?

Hvis du skal vælge hvilken kunstner du skal købe et maleri af, så skal du gå efter hvordan du bliver påvirket af den kunstneriske stil, og så kan du derefter finde frem til det farvetema du ønsker et maleri i. Er du til det minimalistiske, det kantede og enkle eller det mere bløde og snirklede? Skal penselstrøgene være dynamiske og ekspressivet eller vil du kunne drømme dig hen i små fine detaljer? Du er måske til det konkrete, hvor du kan se et tydeligt figurativt motiv, det symbolske, hvor du skal fortolke motivet, eller det abstrakte, hvor din fantasi selv kan danne former og figurer.

Tag ud og se en masse kunstudstillinger for at få en fornemmelse af hvilken stil du er til. Kik eventuelt på nettet efter hvilken stil du er til, og så kan du vælge et par kunstnere ud, som du vil besøge, og få en snak om kunsten og bladre i malerierne.  Du kan også shoppe malerier på nettet og få sendt hjem.

Her kan du se et eksempel på moderne kunst af den danske kunstner Rikke Darling. Hendes malerier er abstrakte med masser af symbolik. Hun tager udgangspunkt i naturens grundmønstre, hvor hun fortæller historier om mennesket i naturen og naturen i mennesket.

Link: https://rikkedarling.com